Min søde og dygtige træner Mille Hartmann, lavede forleden aften naanbrød med den lækreste topping. Opskriften er let og lige til, og har du endnu ikke planlagt fredagens menu – her kl. 18, så kan du måske få lidt inspiration her -)
Ingredienser
- Naanbrød (m. hvidløg/koriander)
- Tomatpuré
- Frisk spinat
- Tomat – skæres i tynde skiver + duppes af for saft
- Chorizo pølse – eller andet kød/fjerkræ eller uden, hvis du kører vegetar-fredag
- Mozzarella – lad den dryppe af i en si inden brug
- Rødløg – halveres og skæres i tynde ringe
- Soltørrede tomater – kan udelades
- Frisk krydderi – fx salt, peber og oregano
Fremgangsmåde
- Smør tomatpuré på naanbrødet
- Top naanbrød med tomat, choriz, mozzarella (ligges i lag med chorizo), rødløg, soltørrede tomater og krydderi
- Bag i ovnen ved 180 grader i 10-15 minutter.
Mille siger velbekomme, og jeg siger god weekend ♡♡