Jeg er netop kommet hjem efter en vild dag. Jeg har brugt hele dagen på at filme træningsvideoer til et nyt samarbejde med Nabufit. Det blev til godt 70 videoer – både træningsøvelser jeg laver alene og øvelser, jeg laver sammen med Saseline. Nu skal alle videoerne klippes til, så jeg har et øvelseskartotek med en masse øvelser, jeg kan sætte sammen på forskellig vis. Hvad er det endelige mål? Indenfor den nærmeste fremtid, kan du finde mine workouts på Nabufits platform. Det er drøn smart. Du kan downloade Nabufit app’en direkte ned på din telefon, og så har du mig lige ved hånden, når du skal træne 🙂 Jeg kommer til at guide dig igennem dine workouts – og under hver træningsvideo skriver jeg kort, hvad du skal have fokus på ift. teknikken. Det bliver virkelig sejt !!!
Saseline har været min træningsmakker i dag. På den måde får du ikke bare inspiration til din egen træning – men også til din træning med din favorit træningsmakker. Jeg kommer til at udarbejde forskellige programmer – fx ‘you go I go’, dvs. øvelser, hvor du fx starter med med at lave en øvelse, hvorefter din makker laver øvelsen, osv. osv. Der er simpelthen ikke noget federe end at have én at træne med, og det får du også inspiration til – yeah!
Jeg glæder mig helt vildt til at se det endelige resultat – og ikke mindst til at dele det med dig. Nu vil jeg smide fødderne op på borde og vente på, at en eller anden kommer med mad og drikke til mig. Hold fast jeg er træt – det var vist dagens workout (x1000).
Ha’ en skøn aften ♡
XX ML