Som du efterhånden nok ved, hvis du har fulgt med herinde på bloggen og Instagram, så ved du også, at Lars Christian (LC) og jeg har kæmpet med at blive gravide. For at undgå at gentage mig selv, vil jeg opfordre dig til at læse mine tidligere indlæg herinde, hvis du ikke er helt opdateret.
Der kan være mange årsager til, at par kan have svært ved at blive gravide! LC og jeg kom i kategorien; uforklarlig barnløse. Jeg ved ikke, om det er bedre eller værre at komme i denne gruppe. Det er uden tvivl hammer frustrerende under alle omstændigheder. Det har været svært for mig, at jeg ikke aktivt har kunne gøre noget for at hjælpe os på vej. Nu er vi gravide igen, og jeg kan ikke lade være med at stille mig selv spørgsmålet; ”kunne jeg alligevel have gjort noget? Er der noget, jeg har overset?”.
. . . . .
Inden jeg deler min tanker, vil jeg gerne pointere, at jeg naturligvis ikke er læge eller ekspert på området. Jeg deler mine tanker og spekulationer, og det er vigtigt for mig, at du ikke læser mit indlæg og sætter lighedstegn med SÅDAN ER DET! Selvom jeg har været i ’gamet’ i mange år og læst en masse videnskabelige studier indenfor området, er der stadig meget, jeg ikke ved – meget jeg ikke forstår, og meget jeg fortsat sætter spørgsmålstegn ved. Læser du dette indlæg, og ved du noget, jeg ikke ved – eller har du hørt eller læst noget, jeg har overset, må du endelig dele det med mig. Du kan altid fange mig på mail: ml@cramer.dk. Tilbage til mine tanker:
Jeg har en enorm stor interesse for sundhed og kroppen, og qua min bacheloruddannelse (Idræt & Sundhed) fra Syddansk Universitet, kan jeg ikke lade være med at stille spørgsmål ved nogle af de mange anbefalinger, jeg har fået gennem tiden.
LC og jeg startede i fertilitetsbehandling i juni 2016, og siden dengang har jeg fået kastet anbefalinger og gode råd i hovedet – både af ’almindelige’ mennesker og diverse fertilitetslæger. Jeg ved, at jeg skal og bør være kritisk, men samtidig vil jeg også have lov til at sige, at det virkelig kan være svært at forholde sig kritisk, når du render rundt og er top sensitiv og sårbar hele tiden. Selvom jeg udmærket godt ved, at der ikke er noget videnskabeligt bevis for, at fx zoneterapi, akupunktur, healing, homøopatiske dråber (fx ’babyklister’), krystaller i vinduet mm. virker, jamen så har jeg prøvet det hele! Det er tosset, og måske også spild af penge – men er du i gamet, så ved du også, at du er villig til at gøre og prøve alt. Evidens eller ej!
. . . . . .
Tilbage til anbefalingerne, jeg har fået gennem tiden. Mange af dem har gået på mig og min træningsmængde – at jeg burde reducere denne. Da vi startede i fertilitetsbehandling var der lige godt to måneder til vores bryllup, hvor jeg lige så godt kan være ærlig at sige, at jeg knoklede min røv i laser for at opnå mit livs form. Jeg trænede typisk én gang om dagen – gerne hård fysisk aktivitet, og jeg nåede da også den form og dét udseende, jeg havde drømt om. I de første par måneder efter brylluppet reducerede jeg min træning og intensitet, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke nød den form, jeg havde fået opbygget. Jeg løb mit første halvmaraton på 1 time og 51 minutter – ovenikøbet med begrænset løbetræning op til, og jeg følte mig stærkere og mere funktionel end nogensinde. Efter seks måneder i fertilitetsbehandling, hvor vi endnu ikke havde oplevet positiv effekt af behandlingen, bad fertilitetslægerne mig overveje, om jeg burde reducere min træningsmængde. Jeg ved godt, at jeg ikke kunne forvente at blive gravid allerede indenfor de første seks måneder, men min krop responderede mærkeligt på det hormon, jeg fik indsprøjtet på daglig basis. Nogle gange producerede jeg ’alt for mange æg’ til den behandling, vi havde i tankerne, og andre gange kunne vi knap få et enkelt æg til at modnes – bemærk, med den samme mængde hormontilskud.
. . . . .
Jeg tog lægernes anbefaling til mig, og jeg reducerede min træning til tre til fire gange om ugen – og med væsentlig lavere intensitet. Træningen bestod primært af styrketræning, og så cyklede jeg på daglig basis (til/fra arbejde) og gik ofte lange tur. Hvorfor jeg skulle reducere min træning, fik jeg aldrig konkret svar på, blot at det kunne have en positiv effekt på min fertilitet. Set i bakspejlet giver det måske meget god mening, da træning medfører en stress i kroppen – specielt højintens træning. Højintens træning øger nemlig udskillelsen af kortisol, som på længere sigt vil undertrykke hypofysens evne til at frigive bl.a. Luteiniserende Hormon (LH), som stimulerer til ægløsningen. Netop derfor giver det meget god mening at reducere træningsmængden – især intensiteten, især fordi jeg nok også rendte rundt og var lidt halvstresset i samme periode – både på privat og på job. Det var i denne periode, at LC fik hjernerystelse, blev sygemeldt fra fodbold, vi overtog vores første træningsstudie på Studiestræde, og jeg skrev min første bog. Enig, der var lidt meget run på.
. . . . .
Udover at anbefale mig at reducere min ugentlige træningsmængde, anbefalede fertilitetslægerne mig, at min puls max måtte ramme 130 slag/min. WHAT? At anbefale mig, at min puls som udgangspunkt ikke måtte komme over 130, gav ingen mening. Først og fremmest er en puls på 130 et absolut tal, og ikke et relativt tal, som tager højde for den enkelte person. Vi er alle sammen forskellige, og det samme gælder vores maxpuls. Fx ved jeg, at min svigerinde (vi har samme alder), har fået målt en markant lavere max puls end jeg, dvs. hvis hun og jeg begge arbejder med en puls på 130 slag/min., vil hendes puls være tættere på hendes max og dermed vil hun være mere fysisk presset, sammenlignet med mig. Ergo giver det ikke umiddelbart mening at diktere et specifikt pulsslag, jeg skal holde mig under. Min puls steg til 130, bare jeg gik op ad trapperne til vores lejlighed på tredje sal. Jeg kunne bedre forstå det, hvis de fx havde sagt, at jeg maksimalt måtte træne med en puls ved fx 75 % af max puls. Når det så er sagt, er der nok mange der ikke kender deres max puls? Hvis den bagvedliggende tanke med dette ’130 tal’ er, at få folk til at undgå højintens træning, var det måske bedre at sige dette, og fx give os tommelfingerreglen om, at vi skal kunne føre en samtale, mens træningen foregår.
Jeg fik som sagt aldrig en forklaring på de 130 pulsslag/min. Jeg fik blot at vide, at studier havde vist, at det var bedst at fastholde en lavere puls, hvis udfordringer med sin fertilitet. Jeg kan også flere steder på nettet finde henvisning til de ’130’, men forklaringen bag kan jeg simpelthen ikke finde nogle steder. Er der nogle derude der ved, hvor de gyldne 130 kommer fra? Skriv endelig til mig!
. . . . . .
Da jeg søgte efter en forklaring på, hvorfor motion nedsætter fertiliteten, læste jeg bl.a., at de kvinder der laver meget hård fysisk aktivitet ofte ligger i energiunderskud. Energiunderskuddet opstår, fordi de ikke får spist/drukket tilstrækkeligt (kalorier ind), sammenlignet med energiforbruget ved træning (kalorier ud). Der opstår altså en negativ energibalance. Den negative energibalance går ind og påvirker hypofysens udskillelse af de hormoner, som er afgørende for vores fertilitet. Spændende, tænker jeg. Den negative energibalance kan altså også have en indflydelse! Måske er det ikke udelukkende træningen, men også energibalancen, vi skal være opmærksomme på? Hvis dette er tilfældet, hvorfor siger lægerens anbefalinger så ikke noget om det?
Hvad siger de studier, jeg har fundet indtil videre?
Størstedelen af de studier, jeg har læst, sammenligner typisk en gruppe kvinder med en høj træningsmængde, med en gruppe kvinder med en lavere ugentlig træningsmængde*. Studierne tager ikke højde for kvinderne kalorieindtagelse, hvilket mange af studierne også nævner som en fejlkilde.
Mit spørgsmål og undren går derfor på; er det den ugentlige træningsmængde og/eller intensiteten, der er problemet, når vi snakker fertilitet og træning, eller er det i virkeligheden energiunderskuddet – eller en kombination af begge?
. . . . .
Jeg ved godt, at træning kan medføre et energiunderskud, og dermed kan træningen indirekte godt få skylden, men kan du se min pointe? Ville det i virkeligheden være OK at træne meget – hvis OBS på intensitet, hvis man tilsvarende sørgede for at spise dét mere, så man altså ikke opnåede et kalorieunderskud, som resultat af træningen?
Som jeg har nævnt, går fysisk aktivitet ind og påvirker udskillelsen af forskellige hormoner, og kan dermed påvirke vores cyklus og fertilitet. Det er især disse to hormoner, vi kigger på:
- LH, som går ind og stimulerer til ægløsning
- FSH, som går ind og modner ægget (vækst af ægget)
Hormonerne stimulerer også til produktionen af progesteron og østrogen. Med andre ord – hvis udskillelsen af LH og FSH bliver påvirket, af den ene eller anden grund, kan det have en betydning for hele vores reproduktive system.
I samarbejde med min svigerinde, har vi fundet et review**, der både kigger på energiindtag og fysisk aktivitets påvirkning på LH udskillelsen. Her bliver der bl.a. refereret til et studie, hvor fysisk aktivitet ikke alene medførte en ændring af LH, så længe kvinderne i testgruppen lå i energibalance. Til gengæld så man, at energiunderskuddet påvirkede udskillelsen af LH hos kvinderne – uanset om de lå i energiskud pga. træning eller reduceres kost (energiindtagelse). Dvs. her er rent faktisk et studie, som både har undersøgt påvirkningen af træning og energiindtagelse på vores hormonudskillelse.
. . . . .
Tilbage til min personlige historik. Der er ingen tvivl om, at jeg har haft perioder med høj træningsmængde – mest af alt i perioden optil og kort efter brylluppet. Når det så er sagt, har jeg altså heller ikke trænet mere end det. Mit energiindtag er derimod en anden snak, det kan jeg lige så godt være ærlig at indrømme! Jeg har haft længere perioder i mit liv, hvor jeg har ligget i energiunderskud – og det startede allerede tilbage til dengang, jeg læste på universitetet, hvor jeg begyndte at eksperimentere med min kost og krop. Jeg vejede i en periode 10 kg mindre end min bryllupsvægt. Bevares – måske havde jeg mindre muskelmasse dengang, sammenlignet med min ’bryllupskrop’ – men det forklarer måske et kilo eller to muskelmasse, formentlig ikke mere end det! Igennem mange år har jeg uden tvivl haft perioder, hvor jeg har ligget meget i energiunderskud, fordi jeg havde et inderligt mål om at tabe mig. Jeg havde en drøm om at blive det ’sunde og slanke’ forbillede for mine følgere på Instagram – og dén historie kommer vi tilbage til!
Som tidligere nævnt kan et energiunderskud gå ind og påvirke udskillelsen af hormonet FSH, som har til opgave at modne æggene i kvindens livmoder. I min lille verden begynder det at give mening, for det var NETOP det, der var min første udfordring på fertilitetsklinikken;
”Du har den mængde æg, vi anser som normalt – faktisk er mængden i den høje ende, men dine æg ligger i dvale”.
. . . . . .
For at sætte en krølle på dette indlæg. En høj træningsmængde kan naturligvis sagtens medføre et stort energiunderskud, hvis du ikke samtidig sørger for at spise den mængde energi mere, din krop har behov for, for at ligge i energibalance. Derudover er det også vigtigt at pointere, at træning bl.a. medfører en fald i hormonet ghrelin, som bl.a. er ansvarlig for vores sultfølelse, hvilket typisk vil medføre en reducere appetit efter træning, hvilket igen gør det ekstra vigtigt at være OBS på energiindtaget, hvis du dyrker meget motion. I min optik er det bare hammer interessant, om det er træningsmængden og/eller den høje intensitet og ‘puls over 130’, der er den primære udfordring, når det kommer til fertilitet? Eller om det er energiunderskuddet? En kombination? Eller andre faktorer?
Udover at finde det ret interessant og spændende at læse om og undersøge, synes jeg faktisk også, det er ret vigtigt at finde ud af. Især i min verden, hvor jeg lever af at træne folk – også kvinder, der gerne vil være gravide! Jeg elsker at træne, og det er uden tvivl sundt og godt for os alle sammen at bevæge os – naturligvis med måde, men havde min situation med ’æg i dvale’ været en anden, hvis jeg blot havde en historik med høj træningsmængde og tilhørende energibalance – og ikke i underskud?
Jeg er som sagt ikke ekspert, og jeg mangler stadig svar på mange af mine spørgsmål. Mange studier nævner også, at der mangler forskning på området. Måske skulle jeg alligevel tage min kandidat, så jeg kunne bruge endnu mere tid på at undersøge dette emne – i et eventuelt speciale? 😉
. . . . . .
Hvis jeg skal komme med min personlige idé til, hvad der er årsagen til vores fertilitetsudfordringer, så tror jeg, det er en kombination af flere ting. Jeg tror ikke, at høj træningsmængde isoleret er årsagen. Jeg tror, at svaret findes i en kombination af flere ting. Mixet af høj træningsmængde og energiunderskud er højst sandsynligvis ikke optimalt – men jeg tror heller ikke, at mængden af ‘hverdagsstress’, har haft en positiv effekt. Her tænker jeg på alle de andre ting, der formentlig har stresset min krop i samme periode – pendling til/fra studiet i Odense, bryllup, Lars’ hjernerystelse, overtagelse af nyt træningsstudie, bogudgivelse mm. Igen – det er min personlige holdning, og mine tanker om ‘hverdagsstress’ og indflydelsen på vores fertilitet er ikke evidensbaseret!
. . . . .
Et lille – eller, det blev faktisk et ret langt indlæg, hvor jeg deler min tanker – og i høj grad også frustationer indenfor området. Jeg håber, jeg bliver endnu klogere, og jeg lover at give besked, når jeg finder ud af mere. Det er et vigtigt emne – især for kvinder i en sårbar periode ♡
Tak fordi du læser med. Jeg har sammen med min søde og dygtige svigerinde og kollega, Karen brugt rigtig meget tid på dette indlæg. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive så fyldestgørende indlæg altid – men hold fast det tager meget tid, især når Cramers Studie og øvrige projekter er fuldtid + i forvejen 🙂
XX ML
Ps. går du i behandling, skal du naturligvis lytte til lægerne! Jeg vil bare opfordre dig til at stille spørgsmålstegn ved nogle af de anbefalinger, du får.
. . . . . .
Kilder, jeg henviser til i teksten:
*https://journals.lww.com/greenjournal/Fulltext/2006/10000/Effects_of_Lifetime_Exercise_on_the_Outcome_of_In.18.aspx
** Exerc Sport Sci Rev. 2003 Jul;31(3):144-8. Energy availability, not body fatness, regulates reproductive function in women. Loucks AB