1
jan
2006
1

Bananpandekager

Jeg er tosset med pandekager – og hvis jeg havde tid, så spiste jeg det gerne hver morgen :) Som en del af jer nok ved, så er jeg meget glad for at bruge hytteost i mine pandekageopskrifter (se bl.a. opskrift til en af mine tidligere opskrifter her). Fordelen ved at bruge hytteost er, at det gør pandekagerne ekstra cremede, hvilket jeg er tosset med. Min kære kæreste er dog ikke så vild med smagen af hytteost, og jeg har derfor lavet en ny opskrift på cremede pandekager, hvor jeg har erstattet hytteost med banan. Personligt kan jeg bedst lide mine pandekager lavet på hytteost, da jeg ikke er tosset med smagen af banan, men det er vel en smagssag :)

Ingredienser – til en person

  • 1 banan (ca. 100 gram)
  • 20 gram grovvalsede havregryn
  • 120 gram æggehvider
  • 10 gram proteinpulver (jeg foretrækker vaniljesmag)
  • 100 gram skyr
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 1/2 fersken
  • 10 gram mandler

Fremgangsmåde

  • Kom banan, havregryn, æggehvider og proteinpulver i en skål, og blend ingredienserne.
  • Kom herefter din pandekagedej på panden – lav en pandekage af gangen. Jeg bruger gerne lidt rapsolie til stegning.
  • Mens du laver dine pandekager, forbereder du din vaniljeskyr, som du laver ved at blande skyr og vaniljepulver ;) Skær din fersken i skiver, og hak dine mandler.
  • Når din stabel er pandekager er færdig, så kommer du lidt skyr imellem dine pandekager, og derefter topper du din stabel med fersken og hakkede mandler.
  • Velbekomme

Energiindhold

Jeg lavede to portioner til morgenmad – en til mig og en til Lars. Ovenstående opskrift rækker til en portion, dvs. en stabel pandekager. Portionen indeholder: 379 kcal., 38 gram protein, 41 gram kulhydrat og 6,7 gram fedt.

foto 2 foto 1

foto

 

Instagram