Sundhed

Besøg på bloggen // Saszeline

OM MIG, FILOSOFI & MINDSET

Navn: Saszeline Emanuelle Dreyer

Alder: 35 år

Stjernetegn: Løven – og 8’er i numerologi 😉

Job: Selvstændig – jeg har lavet en masse forskelligt i mediebranchen i de sidste 20 år, først som sangerinde, model, tv-vært, iværksætter, ambassadør, blogger og SoMe influnecer 

Beskriv en rigtig god dag – fra start til slut: En rigtig god dag er, når jeg vågner med overskud. Solen skinner, og jeg skal tilbringe dagen med mine dejlige to drenge. Gerne på eventyr, da vi er en rigtig god 3-kløver på farten. Mine drenge elsker at opleve, ligesom jeg selv gør – gerne tilbringe dagen udendørs, da de er nogle rigtige aktive drenge…
En anden slags god dag er, når jeg tager tid til mig selv. Måske smutter på spa-ophold med en veninde, spiser god mad og får afslappende massage, får trænet igennem og sovet ud… Der er mange slags gode dage i min verden <3

Jeg er rigtig glad, når jeg… føler mig i balance med mig selv. Når jeg er i en god stime. Får spist sundt, trænet kroppen godt igennem, får udarbejdet mine opgaver som jeg har foran mig. Jeg er den slags pige, som godt kan lide at ha’ tjek på tingene, også gerne måneder fremadrettet. Jeg er mest glad, når alting går op i en højere enhed, når drengene er sunde, raske og med ja-hatten på;)

Lykke er… mange ting for mig. Jeg kan ikke koge det ned til én følelse eller en specifik situation. Det er mere en følelse, hvor man lige er i sit liv og hvilken periode… Jeg har de seneste 2 måneder – trods flytning til udlandet og alt for mange ting på listen – haft en lykkefølelse af at være flyttet til Barcelona. Jeg er så glad for, vi tog springet, og jeg ved, jeg vil tænke tilbage på denne tid som en lykkelig og oplevelsesrig periode.. Så kan det godt være jeg indimellem føler, jeg går ned med flaget, pga. udfordrende situationer, men grundfølelsen inde i mig er 100% positiv og lykkelig.

. . . .

MIN SUNDHED, KOST & TRÆNING

Jeg føler mig sund, når jeg… har overskud på kontoen, og den får jeg sjovt nok, når jeg tager mig tid til at få trænet. Når jeg er inde i en god træningsperiode, er det som om at overskuddet i mig forstærkes, og jeg føler mig langt bedre klædt på til at klare, hvad der end kommer min vej… Træning hænger også sammen med sund kost. Jeg lever mere sundt generelt, når træning får lov til at have en prioritet i mit liv.. Så det betyder meget for mig.

Jeg føler mig mindre sund, når jeg… har de perioder, med alt for meget slik, kage, sukker med sukker på… Det sker, og jeg er ikke fanatisk – vil bare hellere have en enkelt ’cheat-day’ ind imellem i stedet for de længere perioder med de usunde vaner…

Min morgenmad består ofte af…. 2 æg, en halv avokado, et styk ristet rugbrød. Eller havregrød lavet på vand, med kokos, honning, frugt og nødder på…

Når jeg har god tid, laver jeg…. Ingenting… Altså ikke at jeg kan huske, hvornår det sidst er sket, det var før børn, haha.. Men så får jeg lavet alle de ting, som jeg har tænkt, jeg skulle nå, men aldrig har haft tid til..

Min absolutte favorit ret er… Min mors hjemmelavet cooking. Hun laver asiatisk mad, og uanset hviken restaurant jeg har besøgt i DK, ja faktisk mange steder i verden, så laver hun bare asiatisk mad meget bedre. Sådan har jeg det, og alle mine venner som kommer og spiser hos min mama;)

Når det skal gå hurtigt, laver/spiser jeg… En hurtig salat med de ingredienser jeg nu engang kan finde i køleskaet, eller rugbrødsmad med avocado;)

Hvis jeg skal forkæle mig selv, spiser jeg… Åhh den er svær, jeg er et rigtig madøre, elsker bare mad, alt slags mad.. Måske en lækker hummer eller fjordrejer.. hmmmm… Det er ren forkælelse 😉 

Jeg elsker at træne…. Med MarieLouise… Nok den træning, jeg føler er bedst til min type. Jeg kan godt lide at blive ’pisket’, skubbet til at kunne mere, end jeg selv tror er muligt. Jeg elsker at føle mig stærk, og følelsen efter træning med dig, ML – er min krop sprudlende med endofiner;) 

Hvis jeg skulle leve af en sportsgren, ville jeg… Åh det ved jeg ikke… Haha.., leve af det ligefrem.. Det kan jeg ikke rigtig forestille mig skulle ske.. Men skulle det være, og at vi lader som om at jeg er skide god til det, så måske tennis, eller paddle tennis som man meget af her i Spanien. Fordi det er sjovt, og man griner meget mens det står på, så det føles ikke rigtig som træning;)

Dét betyder træning for mig… Overskud og velvære.. Jeg prøver at få træningen implenteret på den ene eller anden måde med mine drenge, så de kan se at jeg er aktiv, og selv pålægger sig det som normalitet i deres opvækst…. Det er vigtigt syntes jeg.

. . . .

Når jeg bliver gammel, vil jeg gerne… føle at jeg har oplevet og udlevet en masse i mit liv. Jeg vil gerne føle, at jeg har fået det meste ud af mit liv, og ikke sidde tilbage med følelsen af ’at jeg skulle ha’ haft gjort…’ – alle de ting man drømmer om.. Jeg er en go-getter. Når jeg sætter mig for noget, så prøver jeg for det meste at handle på dem, og udleve det. Jeg har eventyr i mit blod, og der er så meget spændende at opleve i verden, så mange spændende mennesker, som har så mange ting at byde på. Livet er en fantastisk rejse, og man skal huske at leve i nuet, være tilstede og nyde mens man står i det…. 

Det vigtigste i livet… Selvfølgelig svarer jeg mine to guld-drenge. De er sgu den største bedrift, jeg har opnået.. Jeg har prøvet meget, men intet kommer tilsvarende op ved siden af dem og den følelse, de giver mig. Jeg elsker mine drenge meget højt, og selvom de altid kommer i første række, har jeg også lært som mor, at jeg skal sætte mig selv først. Lyder mærkeligt, ja, men hvis ikke jeg gør det, og passer på mig, så kan jeg ikke passe på dem med overskud og glæde som jeg gerne vil. De betyder mest af alt i verden <3

Mit bedste råd til andre… Hvil i dig selv, og f*** hvad andre tænker. Pas dit eget, og lad vær med at have så mange meninger om alle andre, og dem som vælger fuldstændig det modsatte end dig selv. Vi har meget at lære af dem som er modsætninger til os selv. Og selvom vi måske er ældre, så har de yngre ’sjæle’ også en del at byde på… Livet er fuld af spændende happenings, og det bedste ved det er, at vi selv kan tage kontrollen i egen hånd, og få tingene til at ske, hvis vi virkelig ønsker og kæmper for det.. Så det har måske været et lorte år sidste år, men fra i morgen, har du muligheden, styrken og viljen til at ændre kurs 180 grader, hvis du ønsker det. Du skal bare handle på det… Tag sky-klapperne af, og tag et sæt nye briller på…, og vigtigtst af alt – vær med mennesker, som kan lære dig og give dig en masse godt, som du en dag kan give videre…  

 

Posted in blog, Sundhed

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram