Der er efterhånden mange, der har lavet disse broccoliboller – og nu kommer jeg langt om længe med min version 🙂
Ingredienser
- 1 broccoli hoved (ca. 400-450 gram)
- 1 æg
- 3 bæger æggehvider (ca. 150 gram)
- 15 gram HUSK fibre
- Krydderi: salt og oregano
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 gram (traditionel ovn)
- Skær hele din broccoli, inkl. stok, i mindre stykker.
- Kom æg, æggehvider, salt, oregano samt HUSK fibre i en blender og tilsæt lidt broccoli af gangen.
- Kom bagepapir på en bageplade, og form, vha. en ske, seks boller af dejen. Form dine broccoliboller som almindelige boller, så de får lidt højde på, og ikke bliver for flade.
- Kom bagepladen i ovnen i ca. 20-25 minutter.
- Velbekomme
Energiindhold
Hele portionen (seks boller) indeholder: 379 kcal., 47 gram protein, 28 gram kulhydrat og 9 gram fedt. Dvs. hvis du laver seks broccoliboller af portionen, så indeholder hver bolle: 63 kcal., 7,8 gram protein, 4,6 gram kulhydrat og 1,5 gram fedt.