1
jan
2008
0

Broccolisalat

Jeg elsker en god broccolisalat. Denne salat er genial til frokost, og den går super fint i en tupperware, hvis du har brug for at tage din frokost med på farten. Salaten er også skøn som tilbehør til dit grillkød her i løbet af sommeren.

Ingredienser (aftensmad til en person/ tilbehør til to personer)

  • 300 gram broccoli
  • 50 gram rødløg
  • 50 gram kalkun bacon
  • 20 gram tranebær/ rosiner
  • 150 gram skyr
  • 10 gram rødvinseddike (jeg er tosset med smagen, så jeg tilsætter altid lidt ekstra)
  • 10 gram sukrin gold
  • 20 gram mandler

Fremgangsmåde

  • Skær din broccoli i små buketter og steg dem kortvarigt på panden. Kom herefter din broccoli i en skål.
  • Steg nu din kalkunbacon på panden.
  • Skær dit rødløg i små tern, og kom det ned i skålen til din broccoli.
  • Lav nu din dressing: skyr, rødvinseddike og sukrin gold. Rør ingredienserne godt sammen og tilsæt dressingen i din skål med broccoli og rødløg. Tilsæt derefter tranebær.
  • Hvis du har tid, så kan du sætte din salat i køleskabet i ca. 30 minutter før spisetid. Derved får dressingen lov til at “sætte” sig, og så smager det altid lige det bedre.
  • Top nu din salat med mandler og kalkunbacon. Hvis jeg ikke havde været drøn allergisk overfor peanuts, så havde jeg brugt disse i stedet for mandler :-)
  • Velbekomme

Energiindhold

Hele portionen indeholder: 484 kcal., 46 gram protein, 51 gram kulhydrat og 12 gram fedt.

foto

Instagram