Jeg er pjattet med humus – især en god og hjemmelavet én. Jeg har lavet en opskrift på humus uden olie i min bog, DIN SUNDE PLAN, som jeg gerne vil dele med dig her. I bogen bruger jeg bl.a. humus til en skøn salat med quinoa – som du ser yderst til højre på billedet nedenfor. Opskriften kommer her -)
Ingredienser
- 1 spsk. tahin
 - 1 dåse kikærter
 - 1-2 spsk. sød chilisauce
 - 1 tsk. spidskommen
 - 1 dl vand
 - salt og peber
 
Fremgangsmåde
- Hæld vandet fra dåsen med kikærter, og kom kikærter, tahin, sød chili- sauce, spidskommen og vand i en blender.
 - Blend ingredienser sammen, og tilføj eventuelt lidt ekstra vand, hvis du vil have din humus mere flydende i konsistensen. Smag til med salt og peber.
 - Du kan også tilføje soltørrede tomater, frisk persille eller revet squash i blandingen, inden du blender ingredienserne sammen.
 
Velbekomme 🙂
♡♡ Marie Louise
