Kettlebell træning

Jeg har efterårsferie, hvilket betyder at jeg ikke skal transportere mig selv til og fra Odense hver dag, ergo mere overskud, bl.a. til min træning – fantastisk.Jeg har tidligere været vild med træning med anvendelse af kettlebells, og jeg kan mærke, at jeg skal til at genoptage denne træningstype.

 

Men hvorfor denne type træning?
Kettlebell træning er enorm effektiv, idet fokus typisk ligger på helkropsøvelser, hvilket betyder at hele kroppen bliver trænet på én gang. Der bliver konstant arbejdet med kroppens største muskelgrupper; sædemuskulaturen, ben, ryg og bryst, og derved opnår du også en høj arbejdsintensitet under træningen. Herudover får du bl.a. styrket din kernemuskulatur (core), hvilket bl.a. virker forebyggende mod lændeproblemer. Core træning er blivet utrolig populært gennem de seneste år – og der er kommet stor fokus på netop denne type træning, da mange mennesker døjer med lændeproblemer.

Træning med kettlebell medfører både en øget funktionel styrke, koordination samt udholdenhed – og herudover er det en træningsform, som både er velegnet til mænd og kvinder. Træning med kettlebell ses bl.a. i crossfit verdenen, og denne træningsform er blevet mere og mere populær som holdtræning i fitnesscentrene. Personligt synes jeg, at det er helt fantastisk, at kettlebell træning er blevet en fast del af de udbudte hold i fitnesscentrene. Jeg er selv uddannet holdinstruktør, og har bl.a. kørt styrketræningshold. Problemet med disse hold er typisk at deltagerne på holdene træner med al for lav belastning, og at instruktøren får deltagerne til at lave utallige gentagelser i sit program, og derved træner deltagerne ikke styrke, men udholdenhed. Kettelbell træning har en højere intensitet og stiller større krav til kroppens styrke og funktionalitet, og deltagerne kan dermed gå fra træningen med en oprigtig god fornemmelse i maven, grundet en effektiv træning.

Hvis du ikke har prøvet kettlebell træning endnu – maybe you should? 🙂
// Marie Louise

Posted in Træning

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram