27
jun
2014
0

Om at sammenligne sig med andre

Sammenligner du dig selv med andre? Enten bevidst eller ubevidst? Sandsynligheden for at du gør, i én eller flere sammenhænge, er overhængende. Hvorfor? Vi mennesker bruger andre som referenceramme til at vurdere os selv og vores egne kompetencer.

Jeg har netop afleveret og forsvaret min bacheloropgave, og i den forbindelse finder jeg det interessant at bruge noget af al den teori i praksis, som jeg har arbejdet med. Nedenfor vil jeg benytte Albert Banduras begreb “self-efficacy”, som refererer til troen på egne evner. En persons self-efficacy kan udvikles og påvirkes af fire forskellige komponenter. Jeg vil nedenfor gå i dybden med én af de fire. Det skal nævnes, at du kan sagtens have en høj tiltro til dig selv i en kontekst, og en mindre tiltro til dig selv i en anden – dvs. troen på egne kompetencer er situationsbestemt.

Lad os tage et eksempel. Ikke et hvilket som helst eksempel, men et eksempel som jeg senere kan gøre brug af og referere tilbage til. Lad os sige, at du har et mål om at opnå en slank og veltrænet krop. Hvis du sammenligner dig selv med en person, som f.eks. har en mindre veltrænet krop end dig selv, så kan det give dig en større tiltro til dig selv og dine egne evner. Modsat – hvis du sammenligner dig selv og din krop med en person, som har et ultra slank og veltrænet krop, så vil det underminimere din tro på dig selv. Det betyder altså, at alt afhængig af hvem du sammenligner dig selv med, så kan det enten styrke eller svække din tro på dig selv.

I mit erhverv som personlig træner og kostvejleder oplever jeg ofte, at folk sammenligner sig selv med andre – hvilket som nævnt ovenfor, er en naturlig ting. Instagram er et medie, hvor rigtig mange følger personer, som de f.eks. kan lade sig inspirere af i forbindelse med kost og træning. Jeg synes i bund og grund, at det er en fantastisk ting. At følge nogle personer, som man finder motiverende, og hvis deres billeder og videoer kan hjælpe én ud ad døren og dyrke fysisk aktivitet, eller hjælpe den enkelte til at spise sundere – det er da fantastisk. Når det så er sagt, så er det en illustration som desværre ikke stemmer overens i alle sammenhænge. På Instagram følger vi personer, og vi lader os inspirere og ikke mindst påvirke af deres billeder. Et billede viser et øjeblik (et millisekund!) af en persons tilværelse. Når du ser et billede af en slank og veltrænet krop, så påvirker det dig i en eller anden forstand – måske positivt, måske negativt? Tænk at vi lader os påvirke af en person, hvis hverdag og tilværelse, vi (måske) slet ikke kender til? Det er et øjebliksbillede, som langt fra fortæller sandheden – i hvert fald ikke den hele! Adskillige sammenligner sig selv med personer, som f.eks. stiller op i fitness-konkurrencer – og her bliver jeg nødt til at sige “STOP”. Hvorfor sammenligne sig selv med kroppe, som kører efter en ultra stram diæt, og som måske træner 1-2 gange om dagen? Morten Svane har skrevet et inspirerende indlæg “Ortorekse er det nye anoreksi“, Mille Køpke har ladet sig interviewe af Inside Fitness, hvor hun fortæller om livet efter scenen, og dertil har Celestine Marie Jensen skrevet nogle vigtige pointer på et opslag på facebook – hvis du ikke allerede har læst deres indlæg, så vil jeg hermed sende en anbefaling afsted. Emnet har fået en del fokus og omtale gennem den seneste tid, hvilket jeg kun kan støtte op omkring.

Velvidende at det ligger til vores natur at sammenligne os selv med andre, så virker det på en måde nytteløst at sige til folk – og især mine klienter, at de ikke skal samenligne sig selv med andre. Eller – jeg kan sagtens sige det, men vil de lytte og efterfølgende handle på det ? – det er spørgsmålet. Jamen hvad søren gør vi så? Jeg bekræfter et eller andet sted bare den tro, du måske allerede har, idet jeg nu fortæller dig, at det er naturligt at sammenligne sig selv med andre – og dertil fortæller jeg at alt afhængig af, hvem du sammenligner dig med, så kan det gøre mere skade end gavn. Hvor er løsningen? Jeg tror på, at løsningen ligger oppe i vores hoveder. Jeg tror på, at det kan hjælpe os allesammen, hvis vi standser op og reflekterer over de ting, som vi støder på. Det handler om at lære sig selv og sin krop at kende, og elske den. Hvorfor stræbe efter en slank og veltrænet krop igennem (måske) mange år – hvis det betyder, at du glemmer at leve i nuet, og hvis du tilsvarende går rundt og er ked af din krop?

Hvor starter vi? Et nemt sted at starte er Instagram. Støder du op til flere gange på opslag, som påvirker dig negativt, så bør du handle på det. Det kan f.eks. være, at det i en eller anden grad påvirker dig negativt, hvis den samme person bliver ved med at poste billeder af sin mave. Eller – det kan være, at du følger en person, som konstant lægger billeder op af sin ultra sunde mad, som påvirker dig til at tro, at du burde spise på samme måde. Det er i bund og grund fuldstændig ligegyldigt, hvad personer du følger lægger op, men hvis det påvirker dig negativt, så er der vel bare en ting at gøre? Et lille uforpligtende klik på “unfollow”, og du behøver nu ikke at konfronteres med denne persons opslag længere. Jeg ved udmærket godt, at dette ikke løser hele problemet, men det kan måske være første skridt på vejen til at undgå at sammenligne sig selv med (måske urealistiske) slanke og veltrænede kroppe. 

Når det så er sagt, så siger jeg naturligvis ikke, at indlæg med slanke kroppe, sund mad osv. ikke kan påvirke dig positivt – for selvfølgelig kan det det. Min instagram er proppet med billeder af sund mad, træningsbilleder- og videoer, før- og efterbilleder af mine klienter m.fl. Mit mål er at motivere mine følgere, og jeg er tilsvarende meget bevidst om, hvilke indlæg jeg lægger ud – men hvis jeg påvirker nogle negativt, så vil jeg naturligvis hellere have, at de trykker “unfollow”!

For at opsummere. Vi sammenligner os selv med andre, og vi konkurrerer med dem. Det er en naturlig ting, og det kan vi ikke undgå. Vi kan dog vælge, hvem vi sammenligner os selv med, og det er her, at vi har et valg. Mit bedste råd er, at vi standser op og reflekterer over de ting, vi støder på, og dernæst handler på det. Du vil uden tvivl gøre dig selv en tjeneste.

// ML

4 Svar

  1. Fantastisk indlæg! Det er noget jeg personligt arbejder meget med, men for søren hvor er det svært ikke at sammenligne sig selv med andre – især indenfor fitnessmiljøet! Men det er bare så vigtigt at se indad. Vi kender jo aldrig hinandens historier, baggrunde eller livsomstændigheder og vi får ikke noget ud af at sammenligne os selv hele tiden, udover at vi får det skidt og aldrig synes vi er gode nok. Jeg prøver meget at huske på hvor langt jeg selv er kommet og bevare et positivt sind, samt glæde mig på andres vegne over deres resultater :)

    Virkelig godt indlæg og meget relevant!

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    1. Marie Louise Cramer

      Tusind tak for din kommentar, Anna. Det vigtigste er nemlig, at du vender blikket indad, og arbejder med dig selv. Dejligt du deler dine tanker herinde – tak for det :)

  2. anne

    Det er virkelig et godt indlæg, Marie Louise!
    Jeg sammenligner mig selv alt, alt for meget. Min træning bliver nogle dage til en sur pligt, og jeg slår konstant mig selv i hovedet med den mængde for meget mad jeg har spist, den tur jeg ikke gik, den gentagelse jeg ikke lige tog ekstra i fitness, den kage jeg spiste i spiste i sidste uge, den lørdag morgen jeg blev under dynen, da vækkeuret ringede til morgenløb kl. 6, den tur jeg ikke løb med en ekstra høj pace, den tur jeg ikke løb for at kompensere for mit madindtag – eller de slag jeg giver mig selv for at tænke alle disse dumme, dumme tanker. Det er næsten det værste. Jeg ved jo godt at det er forkert at tænke sådan. At drømme om den perfekte krop, og ikke bare glædes ved den krop jeg har, de kilo jeg har smidt, og alle de km jeg kan (og har) løbe(t). Jeg elsker mad. Jeg tænker hele tiden på mad – efterhånden på den sygelige måde, tror jeg. Det er en evig kamp i mit hovede – det gode mod det onde. Kærligeheden til mad, frygten for at blive tyk(kere), drømmene, målene og ammenligninger med alle de jeg ser, der ændrer deres kroppe på de mest fantastiske måder og opnår de flotteste resultater – imens jeg bare står stille. Jeg glemmer at glædes, skælder kun mig selv ud. Græder, er sur, opgivende, motiveret, ikke motiveret, er fyldt med energi og gåpåmod, er helt energiforladt og har bare lyst til at kravle under dynen, spise en kage og glemme det hele. Jeg er flov over mig selv, min krop og alle de timer jeg træner, uden at ligne en fitnessmodel. Det er dumt, og jeg ved jo godt inderst inde, at jeg først kan glædes ved mig selv, den dag jeg også hviler i mig selv. Man kan ikke straffe sig selv til resultater.
    På en søndag der er startet (meget) op ad bakke, med gråd, negative tanker, sygemelden fra arbejde og en kæreste der ikke ved, hvad han skal gøre for at hjælpe mig, rammer dit indlæg meget dybt. Tak for det! Og tak for inspiration af den gode slags! :)

    1. Marie Louise Cramer

      Tusind tak fordi du deler dine tanker. Det rører mig meget at høre… I dit tilfælde tror jeg på, at det er vigtigt, at du spørger dig selv, hvad der ligger til grund for den gråd og tristhed, som du beskriver at føle. Skyldes det din krop, eller ligger der noget dybere? En slank og veltrænet krop vil ikke nødvendigvis gøre dig glad, hvis det er noget andet, der skyldes dine tanker.

      Mit bedste råd – pas på dig selv. Overvej hvad du kan gøre for dig selv, for at komme den gode samvittighed til livs – sådan skal du i hvert fald ikke føle det.. Jeg er snarest uddannet livsstilscoach – måske jeg på et tidspunkt skal have fornøjelsen af at hjælpe dig videre :-)

Instagram