Træning

Prøv Teamtræning til halv pris i januar!

Cramers Teamtræning er oprindeligt et koncept, jeg udviklede på baggrund af min egen søgen efter et træningskoncept til mig selv. Da jeg var yngre, spillede jeg håndbold, og efter jeg flyttede til København, savnede jeg en træningsform, der både rummede ‘high-fives’, teamspirit, styrke- og intervaltræning. Dernæst var det i min optik et krav, at træne på det samme hold (ligesom håndbold) – og gerne henover en længere periode, da det giver trygge rammer, stabilitet og struktur i ens hverdag. Dernæst spiller det sociale element en afgørende faktor! Mange af vores deltagere har trænet hos mig og os i Cramers Studie igennem flere år, og det helt unikke ved vores hold er det fællesskab, der bliver opbygget mellem deltagerne. Der er plads til alle – uanset om målet er vægttab, livsstilsændring, forbedret teknik og kondition, eller hvis du bare ønsker at træne for at gøre noget godt for dig selv, og være social sammen med andre. Teamtræning (TT) er et 20 ugers forløb- med to faste ugentlige træningspas med den samme træner. Derudover kan du frit træne indenfor studiet åbningstider og tilmelde dig vores ekstra hold: Fifty Fifty: fredage kl. 6.25 og 17 samt TRX og Motionsboksning, som skiftevis ligger lørdage kl. 9.30. Udover en masse fed træning i vores smukke omgivelser på Esplanaden 8 i København, tilbyder vi dig tilmed ugentlig vejledning hos din træner, så du får den coaching og vejledning, du har brug for, for at opnå dine personlige mål. Vi har mange forskellige hold, bl.a. vores ‘kvindehold’, ‘mandehold’, ‘mixhold’ og ‘+50 hold’. Derudover har vi hold i forskellige niveauer, så vi kan helt sikkert finde et hold, der passer perfekt til dig. Teamtræning er som sagt et 20 ugers forløb, men du kan altid opsige dit forløb, hvis du ønsker eller er nødsaget til at stoppe før tid. Her gældende følgende opsigelse: løbende måned + næste. Jeg kunne skrive side op og ned omkring Teamtræning, men du kan hoppe ind på Cramersstudie.dk og læse mere.

Næste Teamtræningsforløb starter i februar – mere præcis fra uge 6 til uge 25, og tilmeldingen for næste sæson er nu åben. Tilmelder du dig inden 31/12-18, får du Teamtræning til 1600 kr./måned – istedet for 1.800 kr./måned. Pladsen er din idet øjeblik du har tilmeldt dig og betalt et depositum på 1.000 kr.

. . . . .

Sidste januar afprøvede vi for første gang konceptet ‘HALV PRIS I JANUAR’. Det betyder med andre ord, at du i  januar kan prøve vores populære Teamtræningskoncept til 900 kr. Prisen er gældende for dig – uanset om du er tidligere, nuværende eller kommende teamtræningsdeltager, eller hvis du blot ønsker at prøve vores koncept i januar måned – alle er velkomne. Nedenfor finder du alt praktisk information omkring Teamtræning i januar (TT januar):

TRÆNINGSDAGE: Træningen ligger enten mandag + onsdag ELLER tirsdag + torsdag. Vi kan på forhånd ikke garantere, om vi åbner op for alle dagene i januar, men du må gerne skrive, hvad du foretrækker, så prøver vi at imødekomme dit ønske. Udover dit faste hold mandag + onsdag eller tirsdag + torsdag, kan du frit tilmelde dig fredagens hold kl. 6.25 og kl. 17  (Fifty Fifty) & lørdagens hold (TRX/Motionsboksning) via vores bookingsystem.

TIDSPUNKT: Du kan tilmelde dig følgende hold:

  • Hold 1: Mandag & onsdag kl. 6.25
  • Hold 2: Mandag & onsdag kl. 7.25
  • Hold 3: Mandag & onsdag kl. 8.45
  • Hold 4: Mandag & onsdag kl. 17.00
  • Hold 5: Mandag & onsdag kl. 18
  • Hold 6: Tirsdag & torsdag kl. 6.25
  • Hold 7: Tirsdag & torsdag kl. 7.20
  • Hold 8: Tirsdag & torsdag kl. 17
  • Hold 9: Tirsdag & torsdag kl. 18

OPSTART AF FORLØB: TT januar opstarter i uge 1, og kører tom. uge 4, men fordi nytårsaften ligger en mandag, og fordi vi nok allesammen er lidt trætte tirsdag. den 1. januar, så ligger første træning onsdag den 2. januar ELLER torsdag den 3. januar i uge 1. Det betyder så til gengæld at mandags- og tirsdagstræningen fra uge 1 udskydes til uge 5, dvs mandag den 28. januar og tirsdag den 29. januar.

ANTAL DELTAGERE PER HOLD: Der er plads til 10 deltagere per hold – både mænd og kvinder. Der skal være min. seks deltagere per hold, før vi opretter holdet i januar.

DIN TRÆNER: Normalt har hvert hold en fast tilknyttet træner, men i januar bliver du præsenteret og trænet af forskellige trænere fra Cramers Studie.

TILMELDING: Er du interesseret i at prøve vores Teamtræningskoncept i januar, skal du sende en mail til ml@cramer.dk med nedenstående informationer. Tilmeldingen er ikke bindende, men så bliver du sat i kontakt med mig, hvorefter tager vi en snak og får de praktiske ting på plads. Din tilmelding er endelig idet øjeblik du har modtaget og betalt din faktura. Beløbet refunderes ikke.

I mailen skal du vedhæfte følgende oplysninger:

  • For- og efternavn
  • E-mail
  • Tlf
  • Adresse
  • Jeg ønsker at tilmelde mig hold ….
  • Øvrigt

Tilbuddet om at prøve vores Teamtræningskoncept til halv pris gælder tom. 24. december 2018. Prisen vil herefter være 1.800 kr. for januar måned.

. . . .

Vi glæder os til at se dig i vores skønne træningsstudie på Esplanaden i København – til en masse fed træning, high-fives og sved på panden. PS. vi har to omklædningsrum – ét til kvinder og ét mænd, begge med toilet og tre brusenicher. Derudover kan du fri benytte vores håndklædeservice, shampoo, balsam, body lotion samt hårtørrer og fladjern.

Posted in blog, Træning

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram