27
apr
2014
0

Reference – Anne Sofie

Anne Sofie

Jeg startede et kost- og træningsforløb med Marie Louise Cramer i september 2013. Jeg havde længe været træt af at kigge mig selv i spejlet, og jeg havde derfor et ønske om en mere markeret krop samt en livsstilsændring. Tidligere tænkte jeg ikke rigtig over, hvad jeg spiste – og jeg spiste usunde ting flere gange i løbet af ugen. I forhold til min træning var jeg egentlig ret aktiv før mit forløb med ML, idet jeg spillede håndbold 2-3 gange om ugen + 1 x styrketræning. Da jeg fortalte ML om mine kost- og træningsvaner, gjorde hun det klart, at vi hovedsageligt skulle ændre nogle ting i mine kostvaner, og derudover skulle vi skrue op for styrketræningsdelen. Marie Louise sendte mig en kostplan samt et træningsprogram til mig – og efter en uge oplevede jeg allerede forandringer. Jeg oplevede ikke længere den samme utilpashed, som jeg normalt havde efter et måltid. Derudover begyndte jeg langsomt at se ændringer i spejlet. Jeg elskede den nye kost og den tilhørende følelse i kroppen, hvilket gjorde det meget nemmere at ændre mine tidligere kostvaner – og ikke gå tilbage til mine gamle vaner.

ML har virkelig været fantastisk at have som vejleder, idet hun har givet mig nogle redskaber til at ændre min livsstil, således at det ikke bare har været en 6-ugers kur – og så tilbage til de gamle vaner igen. Den nye kost og træning er derimod blevet en del af mig. Der har selvfølgelig også være svære tider, men når jeg så har skrevet til ML, har jeg straks fået en opmuntrende og forklarende besked tilbage, sådan at motivationen ikke er forsvundet. 

Jeg har igennem de sidste 12 uger lært, hvad der er godt for min krop, og hvad der ikke er. Derudover har jeg set, hvad ordentlig mad samt styrketræning kan gøre ved kroppens udseende. Jeg har helt klart opnået mit mål om en livsstilsændring, da jeg aldrig kunne forestille mig at vende tilbage til mine gamle vaner – den nye kost og styrketræningen er blevet en del af mig nu. 

En helt anden ting er, at jeg er blevet mere tålmodig i forhold til, hvad jeg gerne vil opnå, idet jeg er blevet bedre “venner” med min krop, og jeg har lært den lidt bedre at kende. Indtil nu har jeg haft to forløb med ML, og jeg er netop startet på et tredje. Jeg har valgt at forlænge igen med håb om at få nogle flere redskaber i form af træningsøvelser til at blive mere markeret. Jeg er ikke i mål med min drømmekrop endnu, og jeg ved, at der er lang vej, men jeg er sikker på, at jeg med denne livsstilsændring er hjulpet godt på vej. 

– Anne Sofie

1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede 1: Her ses Anne Sofie fra siden. Billederne til venstre er fra opstart, og billederne til højre er efter Anne Sofies første forløb (efter 6 uger).

2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede 2: Her ses Anne Sofie forfra. Billedet til venstre er fra opstart, og billedet til højre er efter Anne Sofies andet forløb (efter 12 uger). Anne Sofie har opnået en større muskelmasse, og hun har samtidig formået at reducere sin fedtprocent markant.

 

Instagram