Træning

Sådan forbedrer du din chinup

Jeg oplever en fantastisk tendens – kvinder vil gerne være sunde og stærke. Jeg er pjattet med det! Én af de øvelser, rigtig mange af vores klienter i Cramers Studie gerne vil lære at mestre – er kropshævninger. En kropshævning er en øvelse, hvor du hænger i en bar, og trækker dig selv fra strakte arme (bundposition) til en topposition, hvor du har hagen over baren. Du kan både lave øvelsen med overhåndsgreb (pullup) og underhåndsgreb (chinup). De fleste vil opleve, at de er stærkere i chinup, da bicepsmuskulaturen hjælper til i bevægelsen op.

Vil du gerne være sej til at lave kropshævninger, har jeg lavet tre gode råd til dig her:

  1. Sørg altid for at lave et godt opspænd af muskulaturen omkring skulderbladene, inden du trækker dig selv op. Det er det, jeg ihærdigt prøver at forevise på det første billede nedenfor. Når du hænger i baren, skal du fokusere på at skyde brystet frem og samle skulderbladene på bagsiden, inden du starter trækbevægelsen op mod baren.
  2. Sørg for at spænde godt i balder, lår og i din coremuskulatur. Hvorfor? Det er altid lettere at trække sig selv op, hvis du har en helt spændt krop. Husker du Dirty Dancing? I scenen, hvor Johnny skal løfte ‘baby’ i det store løft – der hvor han løfter hende i strakte arme over hovedet? Jeg vil vædde på, at Johnny ikke havde været i stand til at løfte hende, hvis hun var hoppet frem til ham med en halv-slasket (og ikke opspændt krop). Okay – jeg ved ikke, om det giver mening! I mit hovede gør det 🙂
  3. Du skal ØVE dig. Vil du virkelig gerne være en haj til kropshævninger, så skal du sørme også øve det og træne regelmæssigt. Sådan er det jo med alting. Er der noget, du gerne vil være god til, skal du også øve det. Du bliver jo hellere ikke bedre til at lave mad, hvis du hele tiden køber salat fra SMAG (note to self). At træne dine kropshævninger én gang om ugen er fint – bedre end ingen 0, men hvis du vil mestre din kropshævninger, så er 3 x træning om ugen et minimum – i min optik.

Okay okay, tænker du måske. MEN – giv mig lige nogle konkrete øvelser, jeg kan lave, så jeg kan komme igang. Jeg har i samarbejde med min ven og kollega Jacob Beermann, lavet et digital program; Kvinde – Kend din kropshævning, som jeg er mega stolt af. Der finder du seriøst ALT info – træningsprogrammer til nybegynder og øvet, videomateriale, hvor vi gennemgår øvelserne og meget meget mere. Jeg lavede programmet med Jacob sidste år, og vil du gerne være en sej én til kropshævninger, så tjek HER.

Posted in blog, Træning

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram