Fertilitet & Graviditet

Om den lange kamp

Tusind, tusind tak for alle jeres søde beskeder og tanker. Jeg har netop delt en Instagram Story, hvori jeg bl.a. spørger ind til, om I ønsker mere fokus på fertilitetsbehandling. Jeg ved jo godt, at det ikke er alle der efterspørger mere italesættelse af dette emne, men jeg ved til gengæld også at flere og flere kæmper, og jeg kan mærke, at jeg efterhånden er parat til at dele igen. Det er en hårfin balance. Jeg vil utrolig gerne dele og hjælpe, for jeg kan mærke, og jeg får fortalt, at det gør en forskel for mange, men samtidig skal jeg også passe på mig selv og vores privatliv.

De fleste af jer der læser med, I kender nok min og Lars’ historie. Hvis ikke, vil jeg anbefale at tage et kig herinde. For at gøre en lang historie kort, har jeg nu været uden p-piller i tre år, og vi har været i fertilitetsbehandling i to år. Ud af de to år, har jeg været gravid i fem måneder med tvillingerne, som vi mistede i november sidste år. Nu er vi tilbage i fertilitetsbehandling – igen, igen. Allerede her svarer jeg nok på et af de spørgsmål, jeg har fået flest gange; “Er I gået i gang igen?”. Svaret hertil må være, ja!

Hvornår søren er man parat til at starte med at ‘prøve igen’, når man har mistet? Det er et godt spørgsmål, og det findes der naturligvis intet konkret svar på. Vi er allesammen forskellige, og som alt muligt andet her i livet, handler det om at mærke efter og gøre det, der føles rigtig for dig og jer. Vi mistede tvillingerne lørdag den 11/11-17, og allerede mandag morgen ringede jeg til Fertilitetsklinikken Trianglen for at høre; hvad gør vi herfra? Jeg havde brug for afklaring og svar på, hvornår vi kunne genoptage behandling. Alle jer der kender mig ved, at jeg altid siger; lad os lave en plan – og det var netop det, jeg havde brug for! Efter en graviditet anbefaler de fleste læger, at der går et par måneder – minimum en cyklus, inden et behandlingsforløb genoptages. Vi genoptog behandlingen et par måneder senere, og vi har nu været i gang i seks måneder.

Der er sket rigtig meget siden november sidste år. Som de fleste måske ved, blev min bedste veninde gravid med tvillinger kort efter, vi mistede vores. Min veninde fødte pigerne for en måned siden. Tænk, at jeg har været ‘ikke-gravid’, mens hun har gennemført en hel graviditet. Det er vildt. Jeg har hele tiden prøvet at overbevise mig selv om, at det hele ville blive lidt lettere, når jeg selv blev gravid igen, for så kunne vi være gravide sammen. Det nåede vi så alligevel ikke. Når det så er sagt, har flere spurgt ind til, hvordan jeg har haft det med pigernes ankomst. Dertil må jeg bare sige, at det er det bedste, der er sket for mig længe! At møde pigerne for første gang, var meget stort for både Lars og jeg. Jeg besøger dem ofte, og jeg føler, at jeg efterhånden lærer dem bedre og bedre at kende. Der er ingen tvivl om, at jeg har været lidt nervøs for min reaktion, men på en eller anden måde ændrede alt sig idet øjeblik, de kom til verdenen. Nu er min veninde ikke gravid længere. Nu er hun mor til to børn, og det adskiller vores situation fra hinanden, hvilket gør det lettere for mig. Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne have mine egne børn, men jeg ved samtidig også, at jeg skal være gravid, før mine børn kan komme til verden (adaption er naturligvis en anden sag).  Står du i en lignende situation, eller kender du nogle der gør, er det naturligvis ikke en selvfølge, at de reagerer på samme måde som jeg. Mit bedste råd til dig der kæmper med at blev gravid, eller til dig der kender én, der gør, er; tal sammen! Fortæl, hvad I tænker og føler. Ønsker I ikke at dele, så er det også mere end okay, men så fortæl dét, så folk omkring dig ikke spørger ind. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget værre, end når folk spørger mig; “hvor langt er I henne i jeres fertilitetsforløb?”. Det sker overraskende ofte, og jeg bliver stadig målløs over, at folk tillader sig at spørge på den måde. Det er SÅ privat, og det er så følsomt et emne! Hvis jeg endelig har et øjeblik, hvor jeg ikke tænker på det, så er det drøn irriterende at blive spurgt ind til behandlingsforløbet. Du må meget gerne spørge mig; hvordan går det hos jer? – og så kan jeg selv bestemme, om jeg vil snakke om fertilitetsbehandling eller ej. Et lille fif herfra ♡

Et fif mange kommer med, især folk der ikke selv går i fertilitetsbehandling er; “Fjern opmærksomhed fra dét. Lad være med at tænke så meget over det, og bare prøv at leve i nu’et og værdsætte de små øjeblikke. I skal nok blive gravide”. Det er jo super kærligt ment, men det er bare rocker svært at forholde sig til, når man kæmper. Jeg tror, de færreste vil have let ved at fjerne opmærksomheden fra ønsket graviditet, hvis man dagligt skal stikke sig med en hormonsprøjte i mavedellen, tage østrogentilskud eller stikpiller ‘i bunden’ tre gange dagligt – og derudover besøge klinik eller hospital i tide og utide, hvor du løbende bliver gjort opmærksom på, hvor mange æg du har i dine æggestokke, hvordan de vokser, eller hvordan de ikke vokser, osv osv. Lad os være ærlige! Det er bare et hammer hårdt og følsomt emne, og kæmper du ikke selv, så støt med kærlighed, kram og tanker. Gode råd kan være enormt svære at modtage ♡

Når det så er sagt, så er der nok noget om dét med at fjerne sin opmærksomhed. Som nogle af jer måske ved, er Lars og jeg begyndt at kigge efter hus. Vi har sørme også sat vores egen lejlighed til salg. VILDT!!! Der er ingen tvivl om, at det er den fantastiske danske sommer, der har sat tankerne igang. Jeg og vi savner en have, og netop derfor er vi begyndt at kigge – og i disse trælse tider med nye låneregler osv., bliver vi desværre anbefalet et sætte til salg, inden vi kan købe! Risky business – og faktisk en anelse nervepirrende. Faktum er bare, at jeg har fået noget nyt at tænke på, og det er så befriende. Instagram og Facebook mærker tydeligt at min opmærksomhed er rettet mod boligmarkedet, hvilket betyder, at jeg konstant ser boligreklamer på mine sociale medier. For bare et par måneder siden blev jeg bombarderet med ‘baby news’ og gravidsbilleder, hvilket kun gjorde ondt værre. I den forbindelse har jeg simpelthen også været nødt til at ‘unfollow’ nogle fra Instagram, da jeg ikke magter at kigge på flere gravide maver i øjeblikket. Jeg vender stærkt tilbage, men lige nu har jeg brug for en pause, så jeg kan få ro i hovedet!

Det bedste ved det hele er, at det har hjulpet at fjerne opmærksom fra det sårbare emne, sideløbende med at jeg regelmæssigt har gået til psykolog. Til trods for, at vi måned efter måned har måtte erkende, at det heller ikke er denne gang, er vi blevet bedre til at tage ja-hatten på og kæmpe videre. Det er ikke mere end nogle uger siden, at vi igen så en negativ graviditetstest. Endnu en mavepuster, men efter en masse kram og en god snak, kiggede vi hinanden i øjnene og sagde; “så er det næste gang!”. Jeg er imponeret over, at vi kan blive ved med at tænke sådan, men vi har lovet hinanden, at vi aldrig må opgive håbet, og at vi hver måned tænker – nu er det vores tur ♡♡

Posted in blog, Fertilitet & Graviditet

Relaterede indlæg

@marielouisecramer

Seneste fra Instagram