Indlægget er sponsoreret af Triumph //
Sommeren er forbi – om vi vil det eller ej. Vi er kommet godt ind i september måned, og efteråret er begyndt. Det betyder formentlig også, at de fleste er kommet retur fra diverse sommerferier. Måske du er én af de heldige, der stadig har en ferie i sigte?
I sidste blogindlæg skrev jeg om Triaction by Triumphs nye kollektion. Hvis du har læst mine tidligere indlæg, ved du på nuværende tidspunkt godt, at de både laver en ’Cardio model’ til højintens træning, og en ’Studio model’ til mere rolig aktiv – fx yoga, pilates og lign. Uanset hvilke model du vælger, at du garanteret en fantastisk support. Alle sports-bh’erne er testet på et Universitet i England, og bounce-control’en er i top! Som noget nyt har Triaction også lavet en ny model ’Boost Lite’, som indeholder en let polstring. Det virker måske åndssvagt at tilføje polstring i en sport-bh, men jeg kender virkelig mange kvinder, der ikke bryder sig om at hoppe i en sports-bh, fordi de føler, at de mister noget kvindelighed, når barmen pludselig er fladmast.
. . . .
Som lovet på Instagram, har jeg lavet et træningsprogram til dig. Du er måske lige vendt retur til arbejdspladsen efter en dejlig sommerferie, og det kniber måske lidt med motivationen for at komme afsted til træning? Jeg ved fra alle de mange kvinder, jeg har trænet, at det til tider kan være lettere at komme afsted, hvis de har et super simpelt træningsprogram, som hverken kræver det vilde udstyr eller tekniske egenskaber – så du i bund og grund bare kan slå hjernen fra.
Nedenfor har jeg lavet et træningsprogram som kun kræver kun en vægtskive og en eller to forskellige kettlebells. Nu tænker du måske, hvad skal jeg bruge af vægt i de forskellige øvelser? Mit bedste råd er, at du prøver dig lidt frem. Er det for let – altså, kan du mærke, at du godt kan udfordre dig selv mere, så øg vægten i næste runde 🙂 Jeg er overbevist om, at du sagtens kan tage en 5, 10 eller 15 kg vægtskive til øvelse 1 og 4. En 12, 16 eller 20 kg Kettlebell til øvelse 2 og 3.
På billederne nedenfor har jeg min nye ’Extreme Lite’ sports-bh på. En sports-bh uden polstring og bøjle, som har en fantastisk support. Det er min favorit model hos Triaction (og jeg elsker farven). I dette træningsprogram skal du bl.a. lave burpee, og lige præcis den øvelse kræver, at du både kommer ned på maven og hopper op, hvilket gør det rart af have en sports-bh med god support.
. . . .
Om træningsprogrammet:
Start med at træne 30 sek. af øvelse 1 efterfulgt 30 sek. pause, hvorefter du går i gang med øvelse 2 (30 sek.), efterfulgt af pause (30 sek.) osv. Kør alle fem øvelser i træk (5 minutter, inkl. pause) – og gentag 5 gange. Virker 5 runder i træk uoverskueligt, kan du fx køre 2 runder i træk, efterfulgt af en lille pause på 2-3 minutter, hvorefter du tager 2-3 runder igen.
Træningsprogram – back to work
Øvelse 1: BP Ground to overhead
Øvelse 2: KB swings
Øvelse 3: KB Russian twist
Øvelse 5: Burpee
Du finder instruktionsbilleder nedenfor.
. . . .
BP = bumperplate (vægtskive)
KB = kettlebell
. . . .
Kører du træningsprogrammet (med de 5 øvelser) igennem 5 gange, har du en workout på 25 minutter. Husk altid at starte din træning med en god og grundig opvarmning – fx tage 5-10 minutter på romaskinen eller løbebåndet, inden du kaster dig over træningsprogrammet ’back to work’. Rigtig god fornøjelse – gi’ den gas.
♡♡ ML